Kontakt

Kontakt info


Erik Jensby

mobil: 4057 3637

email: erik@kortogkunst.dk



Lidt om undertegnede

Jeg begyndte min karriere på gaden i bar overkrop, med ild og røg i hatten og lugtfri petroleum som deodorant. Jeg opnåede det, jeg ville undervejs, lige fra at underholde ved små private fester til at trylle for Hendes Kongelige Højhed.


Jeg har udover mit artistiske liv været lærer for glatnakker, misbrugere, autister, børn med krudt i røven og dem hvor krudtet var blevet vådt. Har sågar undervist dem der troede, de var Gud den almægtiges genkomst på jorden.


Jeg har lært dem, at de kunne dobbelt som de selv troede og ti gange så meget som deres mor troede, og at ingen flytter sig en meter uden kærlighed, omsorg og disciplin, i nævnte rækkefølge. Diagnoser har generelt ikke haft min interesse, mennesker har.


Alle har været store inspirationskilder og har lært mig ydmyghed over for menneskers helt utroligt forskellige liv og skæbne.


Nu er tiden kommet til, at jeg sætter mig ned og nyder samværet med en lille sluttet kreds omkring et spil kort, gode historier, glæden ved det skrevne ord og humoristiske indfald, og trækker på alt det gode jeg har med mig fra mit hidtidige liv.